Som forældre og pædagoger er vi i Applied Scholastics ganske fortrolige med barriererne inden for uddannelse og de frustrationer, som lærerne og samfundet står overfor.
Vi har set vores børn og naboer kæmpe for at mestre noget så grundlæggende som det at kunne læse.
Så tidligt som i 1960´erne bemærkede forfatteren og humanisten L. Ron Hubbard, at et forbavsende stort antal unge mennesker havde store vanskeligheder med indlæring. Disse vanskeligheder viste sig ofte som svigtende koncentration og hermed efterfølgende larm og uro, som frustration, som elever, der dropper ud fra vigtige studier og den alt for typiske manglende evne til at anvende det, de har lært.
Ron Hubbard arbejdede med at finde ud af, hvor disse problemer havde deres rod.
Et af de vigtigste gennembrud i dette arbejde var udviklingen af en studiemetode, der går ind på et lavere niveau end det at lære bestemte emner – nemlig ved først at lære eleverne, hvordan man tillærer sig noget.
“Indlæringsprocessen er ikke bare at stable oplysninger oven på oplysninger”, observerede Hubbard. “Det drejer sig om at skaffe sig nye forståelser og nogle bedre måder at gøre ting på.”
Studiemetoden tilbyder studerende i alle aldre og fra alle kulturer værktøj, som de kan anvende til at beherske ethvert emne. Som det at sætte de ting, de forsøger at lære sig, sammen med ting, som de allerede forstår. At lære at se forskellen mellem en interessant kendsgerning og et grundlæggende princip. Når først de studerende kan gøre dette, kan de tilegne sig hvad som helst. Det er ikke længere et spørgsmål om at kunne overvinde barrierer.
Det drejer sig om, at man som en uafhængig person, der er ved at lære noget, har værktøjet til at opnå fremgang med inden for enhver bestræbelse.